




Tre danskere var i Dieter Heckings Wolfsburg-opstilling til lørdagens gyserkamp mod St. Pauli.
Mens Joakim Mæhle havde et mere defensivt ansvar, var Christian Eriksen og Adam Daghim nogle af dem, der skulle eksekvere offensivt.
De to offensive danskere var livlige og fyldte meget i løbet af kampen på Millerntor-Stadion.
Adam Daghim havde to friløbere i første halvleg, men begge afslutninger endte på målmanden, mens han også fik dirigeret et hjørnespark lidt tilfældigt på overliggeren.
Christian Eriksen derimod brændte et straffespark.
Derfor mente en lidt kæk Joakim Mæhle, at de begge skyldte et mål. Især en scoring af Eriksen havde gjort arbejdsbetingelserne lettere, men så let skulle det ikke gå.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvfølgelig skulle det være i dag, når vi er foran 2-1 for at gøre det hele lidt spændende, siger Joakim Mæhle til Bold.
Christian Eriksen var dog en af de mest markante spillere i løbet af kampen.
Den danske anfører viste rutinen og gik forrest. Blandt andet med to indlæg fra hjørnespark der resulterede i mål.
Joakim Mæhle var glad ved at have den 34-årige landsholdsspiller ved sin side lørdag.
- Alle kender jo Christians kvaliteter. At have en mand, der er så rolig på kuglen inde på midten, er supervigtigt, når der er så meget nervøsitet og intensitet.
- Når mange af de yngre spillere løber med lidt nervøsitet i kroppen, er det vigtigt at have en spiller, man bare kan spille den ind på.
Wolfsburg tog en 3-1-sejr lørdag. De skal i næste uge fokusere på Relegationsspiel, hvor de møder tredjepladsen fra 2. Bundesliga.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga



































