
Lørdag aften gik det løs i Riyadh, hvor Cristiano Ronaldos Al Nassr havde hjemmebanefordelen mod Gamba Osaka i finalen af den asiatiske Champions League Two.
Turneringen, som tidligere hed AFC Cup, kan sammenlignes med Europa League i forhold til rangering af de internationale klubturneringer.
På forhånd var Al Nassr favoritter med navne som Sadio Mané, Inigo Martinez, Joao Felix og selvfølgelig Cristiano Ronaldo i startelleveren.
Men det blev Gamba Osaka, med den tidligere OB-kreatør Issam Jebali på banen i 80 minutter, der trak det længste strå på usandsynlig vis.
34-årige Jebali nåede sågar at sætte et vigtigt aftryk på kampen, da han lagde assisten til 1-0-målet.
En enkelt afslutning indenfor rammen var alt, japanerne skulle bruge for at sikre det afgørende mål ved Deniz Hummet efter en halv time.
Målmand Rui Araki stod en brandkamp for Osaka.


Al Nassr FC
Gamba Osaka


































