2026-09-18 15:02:07

FCK-fordel før Brøndby: Vi kan ikke gemme os

Bo Svensson lægger ikke skjul på, at kampprogrammet på nogle områder giver FCK en fordel sammenlignet med Brøndby. Asger Sørensen tvivler på, hvor stor fordelen reelt er.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

søndag 20. sep

BIF

vs

FCK

Optakten til søndagens derby på Brøndby Stadion er ikke helt ens.

Mens de blå-gule i mandags gæstede FC Midtjylland og torsdag aften mødte Vejle på udebane, spillede FC København seneste Superliga-kamp mod AC Horsens på hjemmebane i fredags og havde tirsdag aften pokalkamp mod Skovshoved fra Danmarksserien i Vanløse.

Altså en del mindre rejseaktivitet og ikke mindst 48 timers ekstra forberedelse til FCK.

- Det er jo en fordel på nogle områder. Det kan man ikke snakke sig væk fra, siger Bo Svensson i forbindelse med fredagens træning.

- Vi har jo god erfaring med det og har prøvet det et par gange i denne sæson, og det er anderledes at have de her tre dage eller 2,5 dage imellem i forhold til bare at have 3,5 for eksempel.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK-fordel før Brøndby: Vi kan ikke gemme os
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er jo noget andet, men man kan så sige, at Brøndby har jo ikke haft det kontinuerligt. De har det i denne uge, men ellers har de jo ikke haft det. Men det er noget andet. Det kan vi ikke gemme os omkring, siger Bo Svensson.

Brøndby var i problemer, men vandt i sidste ende 2-1 mod Vejle torsdag aften.

Sad du og håbede på forlænget spilletid?

- Det havde da ikke gjort mig noget, siger Bo Svensson med et smil.

FCK-træneren fulgte naturligvis opgøret fra Nørreskoven.

- Jeg så mange af de ting, vi allerede havde analyseret os frem til. Det er et stærkt hold, vi skal møde. De er rigtigt gode på bolden og har nogle gode mønstre. Vi ved godt, at det bliver en stor opgave, men det vidste vi også før Vejle-kampen.

Spørger man Asger Sørensen, mener han ikke nødvendigvis, at fordelen til FCK er ret stor.

- Jeg ved ikke, hvor stor en fordel det er, for man kan også vende den om og sige, at vi har spillet dobbelt så mange kampe som dem. Så jeg ved ikke, om det er en stor fordel, siger FCK-stopperen.

FC København har foreløbig spillet 15 kampe i sæsonen på grund af Europa, mens Brøndby er på ni.

Podcast Cover

Alt på spil i Brøndby

Hattrick | Afsnit 23

Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.

Læs mere
-20:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

søndag 20. sep

BIF

vs

FCK

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce