2025-06-20 14:09:16

FCK forlænger med Hunor Nemeth

FC København forlænger med stortalentet Hunor Nemeth til sommeren 2030. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LUR

0 - 0

FCK

Han er blandt de største talenter i FC København, og nu har parterne også papir på hinanden i de kommende år.

18-årige Hunor Nemeth har således forlænget sin aftale med FCK frem til sommeren 2030.

Det oplyser de danske mestre på deres hjemmeside. 

- Hunor er en målrettet midtbanespiller, som er klar på at arbejde hårdt for at nå sine mål. Vi anser ham for at være et internationalt toptalent, udtaler sportsdirektør Sune Smith-Nielsen. 

- Han har hele vejen igennem sin tid på FCK Talent været en spiller, som hans holdkammerater har kunnet læne sig op ad i kampe, og han er god til at håndtere pres. Og vi har set en positiv udvikling hos ham, siden han rykkede op i førsteholdstruppen.

- Nu skal han gøre sig klar til at tage de næste skridt i sin udvikling, og med den nye aftale har han - og vi - også fået en tryghed, der gør, at vi kan arbejde målrettet mod, at han kan blive en profil for vores Superliga-hold i fremtiden.

Hunor Nemeth blev i vinter rykket op i førsteholdstruppen, men har endnu til gode at få sin debut. 

Den ungarskfødte midtbanespiller har været en del af FCK Talent, siden han var otte år gammel. 

Senest vandt han KB' talentpris Granen, ligesom han i år er med på Bolds top 10-liste over de største talenter i FC København. Den finder du her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LUR

0 - 0

FCK

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce