


FC Midtjylland spillede onsdag aften mod Sturm Graz, men skulle vente frem til mandag for at komme i aktion igen.
Nu venter der torsdag et opgør mod Nottingham Forest i Europa League, inden midtjyderne skal møde FCK i Parken søndag.
Efter FCM's sejr på 2-1 over Randers spurgte Bold Mike Tullberg ind til planlægningen.
- Nu er jeg ny i Danmark, og jeg undrer mig meget over, at vi spiller mandag aften, torsdag aften og søndag aften.
- Der må være nogle regler, og nogle, der er kommet på denne "gode idé". FCK spiller med fire dages mellemrum to gange, men det kan vi ikke bruge til noget.
- Sådan er reglerne åbenbart. Det er besluttet, og det skal ikke være en undskyldning for, om vi kan levere torsdag aften og søndag aften, at der kun er tre dage mellem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi fik roteret lidt mod Randers, og de næste to kampe er så store, at jeg ikke tror, at man kommer til at se, at FCK har fået en hviledag mere, siger Tullberg.
FCK spiller onsdag på udebane mod Qarabag i Champions League. Københavnerne var senest i aktion lørdag aften.
Neestrup har også kritiseret
I sidste sæson var Jacob Neestrup ude med en lignende kritik, efter at FCK havde spillet mandag aften og torsdag aften. Dengang sagde han blandt andet: "Vi skyder os selv i foden i dansk fodbold."
Herefter lød svaret fra Divisionsforeningen, at reglerne for hviledage mellem kampe er lavet af klubberne selv.
Reglerne lyder, at klubberne mindst skal have 72 timer mellem kampe. Læs mere om kritikken og Divisionsforeningens svar her.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC Midtjylland
FC København
3F Superliga




































