Danske klubber kan sjældent tillade sig at gå ind til europæiske turneringer med deciderede forventninger om at nå langt.
Men det kan FC København måske godt til denne sæsons Conference League.
Transferplatformen TransferRoom har udregnet den forventede transferværdi på alle de deltagende hold, og her er FCK placeret på fjerdepladsen med 102 millioner euro.
Foran FCK ligger kun Real Betis, Fiorentina og ikke mindst Chelsea, som har den klart højeste transferværdi - cirka det samme som alle andre deltagere tilsammen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er væsentligt at påpege, at det er den forventede transferværdi her og nu, der er udregnet med udgangspunkt i en række forskellige faktorer.
De nye europæiske strukturer øger alt andet lige også chancen for at nå langt i Conference League, da der ikke ligesom tidligere ryger hold fra Europa League ned i den tredjebedste turnering.
FCK åbner ligaspillet mod Jagiellonia torsdag aften i Parken.
| Klub | Forventet transferværdi |
| Chelsea | 1,4 milliarder euro |
| Fiorentina | 322 millioner euro |
| Betis | 204 millioner euro |
| FCK | 102 millioner euro |
| Gent | 96,4 millioner euro |
| Panathinaikos | 94,2 millioner euro |
| Cercle Brugge | 66,2 millioner euro |
| Heidenheim | 60,8 millioner euro |
| LASK | 52,1 millioner euro |
| Basaksehir | 48,7 millioner euro |

FC København
Conference League



























