



Man kan ikke ligefrem beskylde FC København for at spille med aldrende spillere på toppen for tiden.
17-årige Viktor Dadason startede endnu en gang inde i lørdagens udekamp mod OB, men islændingen fik ikke fat i ret meget.
I pausen blev han afløst af den nytilkomne camerouner Geovanni Vianney Ndjee på 18 år, og Jacob Neestrup er meget tilfreds med, hvad han så.
- Geovanni lavede et fremragende indhop, og som jeg sagde til ham: ’Hvor er det da dejligt at se én, der gør ondt fysisk på modstanderne, som spiller lidt beskidt’. Det var da dejligt at se.
- Jeg er også tilfreds med Moukoko, Clem, Mads Emil og Elyounoussi, der på en eller anden måde kom igennem tæt på 40 minutter uden at have haft tre særligt gode dage til sidst.
- Det betyder også meget for os at få ham ind, siger Jacob Neestrup og bekræfter, at Elyounoussi har kæmpet med sygdom.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også Thomas Delaney letter på hatten for nogle indskiftere og fremhæver Geovanni Vianney Ndjee.
- Jeg roste et par spillere for at komme ind og gøre en forskel, for vi er ikke nok, der gør en forskel – heller ikke mig selv.
- At se Geovanni komme ind og fra første sekund vise alt det, som vi andre ikke kan finde ud af, det fortjener ros, siger Delaney.
Kulturbæreren havde også et budskab til fansene.
- Nede foran fansene sagde jeg til dem, at jeg ved godt, at det er en forfærdelig tid, vi er i. Det er noget lort, men det er trods alt en forskel på, om vi scorede det sidste mål her, eller om vi ikke gjorde.
- Jeg ved godt, at det kan lyde tyndt, og det er ikke nogen ansvarsfralæggelse for, hvor vi er, men vi bliver nødt til at se nøgternt på det.
- Om vi havde ligget etter, toer eller treer… Lige nu er der en situation, der kræver, at vi vinder, og det er sværere at gøre for tiden, men det må vi bære på vores skuldre, siger Delaney.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
FC København
3F Superliga

























