Sydbank Pokalen -FCK og FC Midtjylland mødes i pokalen
2020-11-12 21:11:09
Foto: Getty Images

FCK og FC Midtjylland mødes i pokalen

FC København og FC Midtjylland mødes i fjerde runde af Sydbank Pokalen. Opgøret skal spilles i Parken. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torsdag aften blev der trukket lod til fjerde runde af Sydbank Pokalen efter opgøret, hvor Hvidovre slog Nordsjælland ud af pokalturneringen med en 2-0-sejr.

Her blev det gjort klart, at FCK skal mod FC Midtjylland i fjerde runde af pokalturneringen. Opgøret skal spilles i Parken.

Fjerde runde byder dog også på andre kampe, hvor hold fra Superligaen mødes. SønderjyskE får besøg af Lyngby i Haderslev, mens AGF får besøg af Horsens.

Derudover skal Brøndby til Sundby Idrætspark for at møde Fremad Amager.

Vinderen af det udsatte opgør mellem Jammerbugt og Holstebro tager imod Randers. Det vides dog stadig ikke, hvornår kampen bliver afviklet. 

Fjerde runde af Sydbank Pokalen spilles den 15.-17. december.

Fjerde runde i Sydbank Pokalen:

FC København - FC Midtjylland

SønderjyskE – Lyngby BK

AGF – AC Horsens

Hvidovre IF - Vejle Boldklub 

Fremad Amager - Brøndby IF

Nykøbing FC - OB

Jammerbugt FC/Holstebro Boldklub - Randers FC

B93 - AaB

Annonce

46 kommentarer

Se kommentarer
Annonce