- Vi var trætte til sidst. Det skyldes også den dumme bane. Jeg sværger, at alle mand er i smerte. Det er crazy.
Beskeden fra Sean Klaiber var ikke til at tage fejl af.
Brøndby-backen var jævnt træt af underlaget på Right to Dream Park efter vestegnsklubbens 1-1-remis med FC Nordsjælland.
I den kommende runde er det en anden mesterskabskandidats tur til at spille på kunstgræs, når FC København tager en tur til Søhøjlandet.
Bold har derfor spurgt Elias Achouri, om han også finder kunstgræs problematisk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, det er det samme. Bolden ruller hurtigere, men hvad kan vi gøre. Vi skal bare spille fodbold.
- Jeg vil ikke tude ligesom andre spillere.
- Jeg har set, der er andre, som tuder over kunstgræsbaner, men det, synes jeg, er dumt. Vi må bare tilpasses os, siger tuneseren.
Elias Achouri fortæller også, han ikke er overrasket over Klaibers udtalelse efter FCN-kampen.
Han synes nemlig, Brøndby-backen altid tuder.
- Jeg er ikke overrasket over ham. Han tuder altid. Bare lad dem tude.
- Han tuder altid efter kampene. Han snakkede om kunstgræsset, men spil nu bare fodbold.
- Der er ingen grund til at lave 'show-off' til medierne. Jeg er ligeglad med banen, siger Elias Achouri.
Silkeborg tager imod FCK hjemme på JYSK Park på søndag klokken 16:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga

































