Der er fem dage til, at Manchester City gæster Parken, og torsdag pudser FC København formen af med sidste testkamp før det store opgør.
Hvor der i seneste kamp mod Brøndby var en del unge spillere og potentielle reserver i startopstillingen, ligner det mod Molde et bud på stærkeste startopstilling.
Der er to ændringer i forhold til forrige kamp mod Elfsborg, hvor det også i store træk lignede ’A-kæden’.
Peter Ankersen og Lukas Lerager kommer ind i stedet for Christian Sørensen og Magnus Mattsson.
Ankersen har spillet de fleste Champions League-kampe, så det er ganske sandsynligt, at han også starter mod City, men Lerager er i karantæne til det opgør.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jacob Neestrup varslede forud for sidste testkamp, at der vil blive skiftet en del.
- Vi kommer selvfølgelig til at spille med den stamme, der skal gøre det første indhug i sæsonen, men vi kommer til at skifte en del undervejs, sagde Neestrup til FCK TV onsdag.
FCK’s startopstilling mod Molde:
Kamil Grabara – Peter Ankersen, Kevin Diks, Scott McKenna, Elias Jelert – Lukas Lerager, Rasmus Falk, Diogo Goncalves - Mohamed Elyounoussi, Viktor Claesson, Elias Achouri
For Molde starter Anders Hagelskjær inde, mens Valdemar Lund er på bænken.

FC København
Molde
The Atlantic Cup


























