Siden William Kvists afgang i 2023 har fodboldudvalget i FC København primært bestået af folk med økonomiske baggrunde.
Nu har bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment imidlertid besluttet sig for at tilføre yderlige ekspertise, lyder det onsdag.
Bestyrelsesformand Henrik Møgelmose siger følgende til FCK's hjemmeside.
- Som et naturligt led i ansættelsen af en ny sportsdirektør og justeringen af den sportslige organisering i FC København, genbesøger vi også sammensætningen af klubbens fodboldudvalg.
- Vi har således besluttet at tilføre yderligere relevante eksterne kompetencer til fodboldudvalget, og inden længe kan vi offentliggøre hvem, der træder ind i udvalget, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

I skrivende stund består udvalget af direktør Jacob Lauesen, næstformand Michael Stenskrog, økonomidirektør Lars Ypkendanz, bestyrelsesformand Henrik Møgelmose og storaktionær Lars Seier.
Beslutningen bliver blandt andet truffet i kølvandet på stor kritik fra klubbens fans.
I et åbent brev krævede Sektion 12 således for nylig en opprioritering af fodboldfaglige profiler i udvalget.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































