FC Midtjylland-angriberen Sory Kaba er skiftet til det profilerede agentfirma Stellar Group.
Det har den 25-årige angriber selv berettet på sin Instagram, skriver B.T., der i den forbindelse beretter, at FCM-profilen er blevet tilknyttet den spanske agent Luis Alonso, som blandt andet har Atletico Madrid-stjernen Saul Niguez under sine vinger.
Kaba har ifølge B.T. skiftet fra den agenten Ricardo Garcia Vicente, der er registreret i det spanske fodboldforbund.
Avisen skriver, at han ikke er en lige så profileret agent som Luis Alonso, og derfor kunne det tyde på, at Kaba og FCM forbereder sig til en større handel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kaba har tidligere spillet fodbold i Spanien, hvor han startede hos Alcobendas CF, inden han tog turen til Elche i 2016.
Herfra skiftede Kaba til franske Dijon i 2019, og et halvt år efter havnede han så i FCM, hvor det siden er blevet til 18 mål og ni oplæg i 64 kampe.
Sory Kaba har kontrakt med FCM til 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



































