FC Midtjylland henter den australske forsvarsspiller Hosine Bility i Croudon Kings.
Den 18-årige forsvarer har fået en femårig aftale, men han skal først og fremmest tørne ud for klubbens U19-hold.
- Vi glæder os meget over, at Hosine har underskrevet en lang aftale hos os. Han er en fysisk meget kompetent spiller med et stort potentiale, siger sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.
Bility skal især fokusere på at blive bedre rent taktisk.
- Han har et udviklingsområde i spillets taktiske aspekter, idet han ikke spillet på det højeste ungdomsniveau i Australien.
- Der er ingen tvivl om hans spillemæssige potentiale, og vi er overbevist om, at vi kan indfri det i vores miljø. Hosine kan rykke sig rigtig meget de kommende år, siger sportschefen.


FC Midtjylland
Croydon Kings
3F Superliga































