Mads Nybo Lauritsen har for anden gang i 2023 forlænget sin kontrakt med FCM.
I februar skrev forsvarstalentet under på en treårig kontraktforlængelse, men nu er parterne blevet enige om en endnu længere aftale.
FCM oplyser søndag, at Nybo Lauritsen for nylig fyldte 18 år, og at han i den forbindelse satte sin underskrift på en femårig kontrakt med klubben.
Den nye aftale glæder Kristian Bach Bak, der er assisterende sportschef i FCM.
- Nybo er et stort talent, som vi tror meget på. Vi har set ham tage store skridt i sin udvikling de seneste år, og vi arbejder hver eneste dag for, at han skal bygge yderligere på.
- Han er en spiller, som bliver enormt spændende at følge de næste år, siger Bach Bak.
Mads Nybo Lauritsen er naturligvis også glad for at have viet sin fremtid til FCM, hvor han håber på at kunne slå igennem.
- Jeg glæder mig helt vildt til den næste periode, hvor jeg fra sommer håber på at kunne tilegne mig seniorerfaring.
- I første omgang skal vi vinde U19 Ligaen denne sæson. Vi er en gruppe, som alle har det godt sammen, og vores relationer samt kvaliteter gør holdet helt unikt. Det er fedt at være en del af, siger forsvarstalentet.
FCM oplyser, at Mads Nybo Lauritsen op til flere gange har trænet med klubbens førstehold, men forsvarsspilleren har altså fortsat sin officielle debut til gode.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

























