I starten af november frygtede Claus Steinlein, at FC Midtjylland kunne blive nødt til at sælge Gustav Isaksen i det nuværende transfervindue.
Han fortalte, at han var bange for, at et bud kunne blive så stort, at den sportslige ledelse ikke kunne sige nej.
bold.dk spurgte derfor sportschef Svend Graversen fredag, om der har været bud efter stjerneskuddet i januar.
- Rigtig mange af vores spillere genererer interesse, men der er stor forskel på interesse og konkrete bud, som er det, der er brugbart for os, siger Svend Graversen.
Vil det sige, at der ikke har været konkrete bud?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, svarer Svend Graversen kort.
Claus Steinlein har tidligere fortalt, at planen er at sælge kantspilleren til sommer. Isaksen har også sagt til bold.dk, at han er klar til at blive fyret afsted, når sæsonen er slut.
I sidste uge kom det frem, at Isaksens kontrakt løber længere, end hvad der hidtil var kendt. Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


























