Både Awer Mabil og Bozhidar Kraev har kontraktudløb i FC Midtylland til sommer. Derfor har klubbens sportschef, Svend Graversen, også gjort det klart, at det er planen, at begge spillere skal videre, inden vinterens transfervindue smækker i 1. februar. Læs mere om det her.
Til bold.dk fortæller Svend Graversen, at han forventer at få solgt 24-årige Kraev og 26-årige Mabil, og at der bliver arbejdet på højtryk for at finde nye klubber til dem begge.
- De er lidt langt væk fra holdet, så de fortjener at komme et nyt sted hen. Og det er jo nu, vinduet er her, så det arbejder vi, sammen med deres repræsentanter, på højtryk for at realisere. Og lur mig om det ikke også lykkes i det her vindue, siger han til bold.dk.
Så I forventer, at de bliver solgt?
- Det er noget vi tror og håber på, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Svend Graversen ønskede ikke at komme ind på, hvor tæt man er på at få solgt Mabil og/eller Kraev.
Awer Mabil har i denne sæson fået 633 minutters spilletid fordelt på 16 kampe i FCM-trøjen.
For Bozhidar Kraev er det i denne sæson kun blevet til 27 minutters spilletid for ulvenes førstehold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



































