FC Midtjylland har ansat Nichlas Knudsen som ny analytiker på førsteholdet.
Det oplyser Superliga-klubben torsdag.
Han har senest været i den egyptiske storklub, Al Ahly, i en lignende rolle under den tidligere FCM-cheftræner, Jess Thorup, mens han også har en fortid i AaB, det danske kvindelandshold og AGF Kvindefodbold.
- FC Midtjylland er en klub, der aldrig står stille - man vil hele tiden fremad - og det passer perfekt til mig og mine værdier.
- Nu kan jeg kombinere både familie og mine store ambitioner i fodboldbranchen, så tingene går op i en højere enhed for mig, siger Nichlas Knudsen og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kommer ind med nogle friske øjne på et veletableret felt, der har kørt fantastisk i mange år.
- Der er et stort setup med høj kvalitet, og jeg har ikke ambitioner om at lave det store om, men jeg kommer ind med mine vinkler og skal sparre med en række fantastiske kollegaer, siger hovedpersonen selv til klubbens hjemmeside.
Tilgangen af Nichlas Knudsen betyder, at Søren Bjerg, der hidtil har været chefanalytiker på førsteholdet, træder ind i rollen som Head of Methodology and Playing Style.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

FC Midtjylland
3F Superliga
































