2026-08-27 08:30:00

FCM i næstbedste lag: Mirakel hvis de skal topseedes

FC Midtjylland står sammen med FC København til at ryge i andet seedningslag til ligaspillet i Conference League - AGF og FC Nordsjælland havner i femte lag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Rijeka
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

I dag d. 27. aug 19:00

FCK

vs

INT

FC Midtjylland skal torsdag gøre arbejdet færdig mod Rijeka, hvis de skal spille europæisk ligaspil for sjette gang ud af de syv seneste år.

2-0 føringen skal forsvares torsdag aften, hvis de europæiske ambitioner skal være intakte for midtjyderne.

Når man dykker ned i seedningen til den forestående Conference League, peger alt mod, at FC Midtjylland havner i andet seedningslag.

Midtjyderne er placeret som nummer tre i andet seedningslag – i øvrigt efter FC København.

FCK skal forbi Inter Turku og blot håbe, at en af de seks topseedede mandskaber skal kikse, hvis de skal i øverste seedningslag.

For FC Midtjylland skal hele tre mandskaber i øverste seedningslag snuble i returkampene, hvis Mike Tullbergs tropper skal havne i bedste seedningslag.

Og det er sandsynligheden ikke stor for.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -FCM i næstbedste lag: Mirakel hvis de skal topseedes
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vi tager lige første seedningslag, som det ser ud lige nu:

Atalanta, Sporting Braga, Rangers FC, Ajax, Freiburg og Monaco.

De første kampe førte til sejre til Freiburg, Monaco, Ajax, Rangers og Sporting Braga.

Kun Atalanta spillede 0-0 hjemme mod Hapoel Tel Aviv.

261446
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Når det handler om FC Nordsjælland og AGF vil de med meget stor sandsynlighed blive placeret i femte seedningslag.

Lad os kaste et blik på, hvem de danske hold kan møde fra de seks seedningslag, hvis altså klubberne forsvarer deres position på ranglisten.

I andet seedningslag kan de blandt andet møde: Viktoria Plzén, Qarabag, Gent og Paok Thessaloniki. FC København er ikke en mulig modstander.

I tredje seedningslag finder man lige nu: Panathinaikos, Pafos, Brighton, Rakow, Omonoia og Lugano.

I fjerde seedningslag ser det lige nu sådan ud: Getafe, Kups, Hearts, Borac Banja Luka, Kairat og Trabzonspor.

I femte lag kan modstanderne lige nu blive: Riga, Larne, Ararat-Armenia, Inter Club d'Escaldes samt de to andre danske hold: AGF og FC Nordsjælland, som de andre danske klubber ikke kan møde.

I sjette og nederste lag finder man: FC Thun, CSKA Sofia, Kauno Zalgiris, Mjällby, Iberia 1999, Egnatia Rrogozhine.

261448
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

En skrækpulje for et af de danske hold vil være med følgende modstandere:

Atalanta, Qarabag, Brighton, Trabzonspor, Ararat-Armenia og CSKA Sofia.

Som sagt er det de aktuelle seedninger. Billedet kan ændre sig efter kampene torsdag aften.

Fredag er der lodtrækning til ligaspillet i Conference League.

I modsætning til Champions League og Europa League, der begynder i september, er første kamp i Conference League først 15. oktober.

Sjette og sidste kamp i Conference League er 17. december.

Seks kamp skal altså afvikles i løbet af to måneder.

Bold viser eksklusivt FC Midtjyllands playoffkamp i Conference League-kvalifikationen ude mod Rijeka. Læs mere her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

I dag d. 27. aug 19:00

FCK

vs

INT

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce