FC Midtjylland har netop sikret sig et hav af millioner ved at vinde det danske mesterskab og booke billet til Champions League-kvalifikationen, men der kan være mere på vej.
Klubbens tidligere angriber Artem Dovbyk har nemlig haft en decideret fremragende sæson for Girona og endte på imponerende vis som topscorer i La Liga med 24 scoringer.
Det medfører interesse fra større klubber, og AS skriver nu, at Atletico Madrid har budt 25 millioner euro svarende til godt 185 millioner kroner.
Girona har angiveligt afvist det bud og nægter at sælge til mindre end 260 millioner kroner, lyder det.
Tidligere har det været fremme, at 26-årige Dovbyk har en frikøbsklausul på 300 millioner kroner gældende fra denne sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med FCM-brillerne er det interessant, fordi klubben ifølge Bolds oplysninger står til at få 30 procent af Gironas fortjeneste på et salg af den ukrainske angriber.
FCM beholdt nemlig sin videresalgsklausul, selv om han blev solgt fra Dnipro til den spanske klub.
En lignende aftale blev lavet, da FCM solgte Victor Torp, som siden også har indbragt flere millioner.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Atletico Madrid
Girona
La Liga































