FC Midtjylland har fået brug for gardering i sit centrale forsvar siden salget af Erik Sviatchenko, og det har man nu fået ved at leje den finske stopper Daniel O'Shaughnessy i søsterklubben Brentford efter en vellykket prøvetræning.
- Jeg ser frem til foråret i FC Midtjylland, hvor jeg forhåbentlig kan tilkæmpe mig noget spilletid, siger Daniel O’Shaughnessy til fcm.dk og tilføjer:
- Det har været en god uge i klubben med god træning. Det er nogle gode holdkammerater, og alle har været venlige og taget godt imod mig.
Den 21-åriege finne, der tidligere har været i HJK Helsinki og Metz, er lejet frem til sommer.


FC Midtjylland
Brentford
3F Superliga
Championship





























