






FC Midtjylland testede tirsdag formen af mod FC Fredericia, og her blev det til en sejr på 4-3.
Efter opgøret var midtjydernes træner, Thomas Thomasberg, tilfreds med at vinde, men han havde gerne været foruden de mange indkasserede scoringer.
- Jeg er tilfreds med, at vi vandt, men det måtte gerne have været mere solidt. Tre mål indkasseret er for meget, og det skal vi have rettet op på, så det er en lidt blandet fornemmelse, men offensivt er vi på rette vej. Vi skaber igen mange chancer og scorer fire mål.
- Vi skiftede igen mange spillere undervejs, men nu skal vi nærme os start-11. Vi går en sæson i møde, hvor vi skal spille rigtig mange kampe og det kræver en bred trup, siger Thomasberg til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gustav Isaksen scorede to af FCM's mål, mens Sory Kaba og Franculino hver scorede en gang.
Midtjydernes næste testkamp er den 16. juli, hvor holdet møder AGF.
Den 21. juli skyder FCM sæsonen i gang med en hjemmekamp mod oprykkerne fra Hvidovre IF.

FC Midtjylland
FC Fredericia
Træningskampe
























