Marrony er tilbage på træningsbanen i FC Midtjylland.
Det oplyser 3F Superliga-klubben på sin hjemmeside.
Den 25-årige brasilianer har været ude i næsten et år med en alvorlig knæskade, som han pådrog sig i en hjemmekamp mod OB i september 2023.
Nu er han så nået så langt i sit genoptræningsforløb, at han kan træne på græs med fysioterapeuter.
Et step, der glæder hovedpersonen.
- Jeg er glad for at være tilbage på banen igen og føler mig stærkere dag for dag. Det er lang tid siden, jeg har kunne træne med bolden, så det er fantastisk at gøre igen. Nu handler det om at bygge på, så jeg kan være tilbage hurtigst muligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Marrony fortæller videre, at han er enormt glad for den støtte, han har fået fra sine holdkammerater.
- Hele truppen har været en stor støtte for mig, og jeg har hurtigt følt mig hjemme igen, efter jeg kom tilbage til Danmark. Alle i klubben spørger ind til, hvordan jeg har det, og hvordan det går. Alle støtter mig, hvilket motiverer mig i min genoptræning.
- Det vigtigste for mig er at have et godt og positivt mindset. Det hjælper mig i mit arbejde med at komme tilbage, så jeg kan være med til at bidrage til holdet og vise fansene og mine holdkammerater, at jeg kan hjælpe klubben, siger Marrony ifølge FCM's hjemmeside.
I FCM's opdatering omkring Marrony fremgår det, at han ventes tilbage i fuld forfatning i starten af november.
Marrony har kontrakt med FCM til 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


























