2026-08-28 09:05:00

FCM-modstander erkender: De er et skridt foran

FC Midtjylland spillede sig sikkert videre mod Rijeka, da de vandt med 4-1 på den kroatiske udebane sammen med 2-0 sejren i bagagen fra sidste uge. Matjaž Kek erkendte efter kampen, at midtjyderne var det bedre hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

søndag 30. aug

SIF

vs

FCM

FC Midtjylland ekspederede torsdag aften det kroatiske mandskab Rijeka ud af Europa, da de vandt med 6-1 samlet over de to kampe.

Rijekas cheftræner Matjaž Kek var en slagen mand, der måtte erkende, at de mødte en god modstander på pressemødet efter kampen.

- Der er intet smart at sige. Midtjylland var favoritter og vandt til sidst. De viste, at de er et skridt foran os i øjeblikket, måske mere.

Rijeka åbnede ellers kampen fornuftigt, da de gav midtjyderne en chokstart og bragte sig foran med 1-0 efter fire minutter på et selvmål af Martin Erlic.

Midtjyderne fik dog styr på sagerne i løbet af første halvleg og gik til pause med stillingen 1-1.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -FCM-modstander erkender: De er et skridt foran
Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

I anden halvleg kom FCM-motoren dog i gang, og endte med at vinde kampen 4-1.

Selvom det blev til et klart nederlag, mente Matjaž Kek ikke, at der var store forskelle på de to hold.

- I sidste ende var det individuel kvalitet, der afgjorde kampen, siger cheftræneren på det efterfølgende pressemøde.

FC Midtjylland er nu videre til Conference League-ligaspillet, hvor der fredag klokken 13 er lodtrækning om, hvem midtjyderne skal møde.

Det kan man naturligvis følge her på Bold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

søndag 30. aug

SIF

vs

FCM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce