2025-11-22 07:30:00

FCM-portugiser varmer bænken: Får stor ros af Bach Bak

Dani Silva har kun fået 53 minutter på banen, mens Mike Tullberg har været FCM-træner. Midtbanespilleren får stor ros af klubbens sportschef for sin professionelle væremåde i FCM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

SØN

2 - 1

FCM

Dani Silva kom til FC Midtjylland på transfervinduets sidste dag seneste vinter.

Portugiseren fik en god start for ulvene, men midtbanespilleren er langt fra blevet en profil på heden.

I denne sæson har 25-årige Silva, der blev købt ind for cirka 22 millioner kroner plus bonusser, kun spillet 13 kampe, og under Mike Tullberg er det kun blevet til 53 minutter på banen.

Fredag var Bold til FCM-træning, hvor sportschef Kristian Bach Bak blev spurgt ind til, om man kan forvente, at nogle spillere ryger videre i det kommende transfervindue, og her faldt snakken over på Silva.

- Udgangspunktet er at holde sammen på truppen, men så ved man godt i den her verden, at der nok kommer til at ske en ting eller to.

- Jeg ved endnu ikke, hvad det bliver, for der er så mange udefrakommende faktorer, der også spiller ind.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM-portugiser varmer bænken: Får stor ros af Bach Bak
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Vi lytter altid på vores spillere, og vi er i tæt kontakt med dem. Er der en, der har et ønske om at skulle noget andet, og passer det ind i planerne i forhold til vores trupsammensætning? Så vil jeg aldrig sige aldrig.

- Det vigtigste er bare, at vi hele tiden snakker sammen, og at ingen går uafklarede rundt i vores trup.

- Det er klart, hvis der er en spiller eller to, der overhovedet ikke har været på banen, så vil vi også kigge på, om det er en udlejning eller et salg, der skal til, siger Bach Bak.

Kunne det være Dani Silva? Han har fået 53 minutter på banen under Mike Tullberg.

- Selv om det måske lyder dumt, så er Dani Silva en af de største faktorer for, at vores trup hænger sammen, og folk er glade og tilfredse.

- Selv om han er en af dem, der spiller mindst, så er han på til hver træning, og han hjælper dem, der er på det modsatte træningshold rent taktisk.

- I hverdagen er han topprofessionel, og han er med til at skabe meget af det, der fungerer her.

- Hvis vi sender Silva ud af døren, og vi i stedet får en ind, der ikke kender os og skal bruge et halvt år, så kan det være, at vi ikke står med det, som vi gerne vil til sommer.

- Så han skal egentlig bare have ros for den måde, som han er på. 

- Men fordi han opfører sig, som han gør, så har vi også enorm respekt, hvis han vil noget andet. Han er en kæmpe gevinst i omklædningsrummet og i hverdagen.

- Så skal vi også huske, at han er topkvalitetsspiller, som vi også gav en sum penge for, så hvis vi får en skade eller to, er jeg lykkelig for, at vi har en som Silva, der kan træde ind, siger Bach Bak.

25-årige Dani Silva kom til fra Hellas Verona, hvor han havde noteret sig for 26 optrædener.

For FCM er det indtil videre blevet til 28 kampe.

Podcast Cover

Brøndby tilbagekalder 600 FCK-billetter

Hattrick | Afsnit 85

Torsdag aften vender udebanefansene tilbage til derbyet mellem Brøndby og FCK for første gang siden kaosset i 2024 - men under 48 timer før kampstart måtte FCK pludselig fjerne 600 fans fra udebaneafsnittet, fordi tilladelserne ikke var på plads.

Læs mere
-18:58

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

SØN

2 - 1

FCM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce