FC Midtjylland har solgt den 26-årige keeper Michael Falkesgaard til den thailandske klub Bangkok United. Det skriver midtjyderne på sin hjemmeside.
- Michael fik chancen for at forfølge en mulighed for at komme til udlandet, og vi er glade for, at det nu er faldet på plads for ham, siger sportschef Svend Graversen til hjemmesiden
- Bangkok United har sikret sig en arbejdsom og professionel målmand, som har den rette indstilling til sin sport. Vi ønsker Michael alt det bedste i det thailandske, siger Svend Graversen.
Michael Falkesgaard fik dermed kun et halvt år i FC Midtjylland, hvor han ikke nåede at spille et eneste sekund.