FC Midtjylland skal søndag aften forsøge at holde snor i AGF på Superligaens førsteplads, når Vejle Boldklub kommer på besøg i Herning.
Her er der mindst lige så vigtige point på spil for den gæstende bundprop, som blot har skrabet syv point sammen efter 11 spillerunder.
Startopstillingerne til opgøret er netop tikket ind, og her fremgår det blandt andet, at FC Midtjylland endnu engang skifter keeper.
Elias Olafsson, som senest var bænket af disciplinære årsager, er således tilbage mellem stængerne og erstatter Jonas Lössl.
Derudover glider Martin Erlic og Valdemar Byskov blandt andre ind i hjemmeholdets startellever.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gæsterne har været nødsaget til at skifte hele midterforsvaret på grund af karantæner, hvorfor Valdemar Lund og unge Anders Sønderskov er med fra start.
FC Midtjyllands startopstilling:
Elias Olafsson – Lee Han-beom, Martin Erlic, Mads Bech, Paulinho - Philip Billing, Valdemar Byskov, Pedro Bravo - Darío Osorio, Franculino Djú, Aral Simsir
Vejles startopstilling:
Igor Vekic – Christian Sørensen, Valdemar Lund, Anders Sønderskov, Mike Vestergård - Tobias Lauritsen, Mads Enggård, Bismark Edjeodji - Andrew Hjulsager, Amin Chiakha, Christian Gammelgaard

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
FC Midtjylland
Vejle Boldklub
3F Superliga



































