



Det svinger godt og grundigt i Farum.
Her har FC Nordsjælland de seneste uger været dansk fodbolds svar på Dr. Jekylll og Mr. Hyde.
Farum-mandskabet gik fra voldsom dominans til en forfærdelig uge, hvor man tabte til Brabrand og fik tæsk af Randers FC.
Søndag aften var FC Nordsjælland så tilbage på sejrskurs, da Viborg FF blev slået hjemme på Right to Dream Park.
Her kom FC Nordsjælland frem til en masse chancer, men igen manglede den helt store skarphed blandt de forreste.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var derfor højre back Peter Ankersen og et selvmål af Viborg, som gav FC Nordsjælland tre vigtige point.
Cheftræner Jens Fønsskov Olsen er dog ikke bekymret.
- Heldet forfølger de dygtige og dem, der bliver ved med at kæmpe hårdt for tingene. Sådan er fodbold, og sådan har det altid været.
- Vores backs er også angribere i forhold til den gameplan, som vi lægger. Det er jo et helt tydeligt eksempel på det.
- Jeg er super glad for det mål. Det var noget, vi øvede os på i lørdags, siger Jens Fønsskov Olsen til Bold og den øvrige presse på Right to Dream Park.
Der var dog mulighed for mål fra FCN's offensiv.
Benjamin Nygren, Marcus Ingvartsen og Sindre Walle Egeli havde alle store muligheder for at få gang i måltavlen.
Men om det er Nygren eller Ankersen, betyder intet for FC Nordsjællands cheftræner.
- Jeg er ligeglad med, hvem der scorer målene. Vi havde næsten tre i xG (expected goals, red.). Jeg var mere bekymret, hvis vi ikke havde nogen chancer.
Marcus Ingvartsen var ellers tæt på at score, men stjernen brændte et straffespark for FC Nordsjælland, som I kan se i videoen øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga



























