Juho Lähteenmäki og FC Nordsjælland forlænger samarbejdet.
Den finske venstreback har sat sin signatur på en ny aftale, som løber til sommeren 2030.
Det oplyser Farum-klubben på sin hjemmeside.
Førhen løb kontrakten til 2028, men nu er der tilføjet yderligere to år til aftalen.
Den 19-årige finne har sat sig tungt på venstrebacken i FC Nordsjælland i dette kalenderår, efter han fik debut den 23. februar i en hjemmekamp mod Sønderjyske Fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har allerede spillet 27 kampe i 3F Superligaen med et enkelt mål og to assists til følge.
De gode præstationer er også blevet bemærket af Jacob Friis, der er finsk landstræner.
I seneste landsholdssamling spillede han begge opgør i VM-kvalifikationen mod Litauen og Holland.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga






































