3F Superliga -FCN har afskrevet Da Silva og Fellah
2018-07-18 14:39:03
Foto: Getty Images

FCN har afskrevet Da Silva og Fellah

Hverken Patrick da Silva eller Mohammed Fellah er registeret til at spille for FC Nordsjælland, og begge har fået lov at finde nye klubber, fastslår sportschef Carsten V. Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Norske Mohammed Fellah har fået lov at kigge sig om efter en ny klub, fastslå FC Nordsjællands sportschef Carsten V. Jensen for nyligt over for bold.dk.

Det samme gælder venstrebacken Patrick da Silva. Og faktisk er hverken 23-årige Da Silva eller 29-årige Fellah registreret til at kunne spille i hverken Europa League eller Superligaen.

- Patrick indgår ikke i vores planer, og ligesom Fellah har han fået fri til at afsøge sine muligheder i løbet af sommeren.

- Vi arbejder ikke med dem som en del af vores planer, og derfor er de heller ikke registreret til at kunne spille, siger Carsten V. Jensen til bold.dk.

Hvis ikke de finder nye klubber. Registrerer I dem så?

- Hvis ikke de finder nye klubber, så er de stadig her, men det er ikke sikkert, at vi registrerer dem. Det gør vi nok ikke, siger FCN-chefen.

Da Silva kom til FCN fra Brøndby for halvandet år siden og står noteret for 15 kampe. Senest var han ude hele foråret med en skade. Felah har spillet 13 kampe.

Både Fellah og Da Silva har kontraktudløb med FCN i sommeren 2019.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce