Efter et forår som lejesvend i OB - med tre indhop og nul startpladser til følge - er norske Mohammed Fellah vendt tilbage til FC Nordsjælland denne sommer.
Her har 29-årige Fellah ét år tilbage af sin kontrakt, men planen er, at han skal videre denne sommer.
- Efter hans periode i Odense er han kommet tilbage, men vi har givet ham fri til at afsøge sine muligheder. Det er målet og planen at finde noget fornuftigt til ham, siger sportschef Carsten V. Jensen til bold.dk fra holdets træningslejr i Holland og tilføjer:
- Mohammed træner derhjemme. Han var OB-spiller til udgangen af juni, og vi tog af sted deromkring. Han er ikke en del af vores planer, og derfor har han fået fri til at afsøge sine muligheder.
Fellah har bidraget med 13 kampe og ét mål i FCN-trøjen.
mikael@bold.dk


FC Nordsjælland
3F Superliga



























