Alexander Lind spillede fredag aften en uheldig hovedrolle.
FC Nordsjælland-angriberen blev udvist efter 40 minutter i opgøret mod Brøndby IF, da han jokkede på Luis Binks’ ankel og dermed blev udvist.
På trods af det røde kort fik FCN et enkelt point med fra opgøret, men cheftræner Jens Fønsskov Olsen fortæller, at Alexander Lind var påvirket efter kampen.
- Han er ked af det. Han tog ordet dernede og sagde ’Jeg beklager’ til gutterne. Han er selvfølgelig mærket af situationen og ærgerlig, siger FCN-træneren til Bold og den øvrige skrevne presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det røde kort betyder samtidig, at FC Nordsjælland må undvære Alexander Lind i sæsonens sidste to kampe mod FC Midtjylland og Sønderjyske.
- Det er helt klart en streg i regningen. Alexander er en rigtig dygtig spiller, som betyder meget for den måde, vi gør det på. Men vi skal nok finde en løsning, slutter Jens Fønsskov Olsen.
FC Nordsjælland får i næste runde besøg af FC Midtjylland.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga






































