I slutfasen var det tæt på, at AaB hentede et sent point mod FC Nordsjælland, men den sidste skarphed manglede, og netop effektiviteten var den største og afgørende forskel på de to hold onsdag aften. Det mente i hvert fald AaB-træner Menno van Dam, da han mødet pressen efter kampen.
- Ja, det synes jeg (at forskellen er skarpheden, red.).
- Jeg kender Benjamin Nygren fra Heerenveen, og det er kvalitet, hvis du har en chance som den han har, og du så sparker den i mål. Det er, hvad vi mangler i dag, siger Menno van Dam om gæsternes føringsmål.
Flest gode perioder
Ifølge hollænderen fortjente AaB et point, fordi de lavede en ”god præstation”, men cheftræneren hos FC Nordsjælland, Jens Fønsskov Olsen, har et anderledes syn på kampen.
Var effektiviteten den store forskel på holdene i dag?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, det mener jeg ikke, fordi havde vi været effektive, så havde vi også vundet kampen endnu større, siger FCN-træneren til Bold og uddyber.
- Vi er rolige, og i perioderne, hvor AaB er bedre end os, er vi modne og håndterer det godt. I de perioder vi har momentum, som er de længste og fleste, der har vi også de største chancer, og det er derfor, vi vinder, siger Jens Fønsskov Olsen.
Med sejren på 2-1 onsdag aften har FC Nordsjælland nu fået en pointmæssig perfekt start på foråret, hvor de to første kampe er blevet vundet over Sønderjyske og AaB.
- De to kampe er jeg glad for. Vi ved, vi bliver endnu bedre, og vi præsenterer mange af vores unge og rigtig dygtige spillere. Jeg synes fra i søndags til i dag løfter vi os rigtig meget, og vi var modige og modne i de sekvenser, der skulle afgøre kampen, siger Jens Fønsskov Olsen.
Næste opgave for FC Nordsjælland er søndag på udebane mod FC Midtjylland. AaB tager ligeledes søndag imod FC København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
FC Nordsjælland
3F Superliga



































