2026-05-11 08:15:00

FCN øjner bronze: Vi er det bedste hold i slutspillet

Cheftræner Jens Fønsskov Olsen er ærgerlig over, at man ikke kunne sikre sig bronzemedaljerne søndag, da det er FC Nordsjællands målsætning efter et flot mesterskabsslutspil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Right to Dream Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

FCN

0 - 0

FCM

FC Nordsjælland har haft et imponerende mesterskabsspil.

Farum-klubben var faktisk tæt på at misse top seks, men en flot slutspurt sendte cheftræner Jens Fønsskov Olsen og co. med i det fine selskab, og siden har man ikke set sig tilbage.

FC Nordsjælland har kun tabt én ud af ni kampe, mens man har hentet fire sejre og spillet fire uafgjorte.

Det blev også til en deler på Right to Dream Park mod FC Midtjylland søndag, og det var Jens Fønsskov Olsen ærgerlig over.

Hvis man havde hentet en sejr, ville man have sikret sig bronzemedaljerne.

- Vi har gjort det rigtig godt. Vi har lavet mange point, men vi har også lavet nogle gode præstationer mod de bedste hold i Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN øjner bronze: Vi er det bedste hold i slutspillet
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Vi er også det bedste hold i mesterskabsspillet. Men selvfølgelig vil man gerne forløse det og opnå den målsætning, som vi har, siger Jens Fønsskov Olsen til Bold og den øvrige presse efter kampen.

FC Nordsjælland har hentet 16 point i mesterskabsspillet, som er to flere end AGF og FC Midtjylland.

Farum-klubben har dog fortsat muligheden for at opnå målsætningen og vinde bronze inden sidste spillerunde.

Man er fortsat på tredjepladsen, men man bliver hårdt presset af Viborg FF og SønderjyskE, som begge kun er tre point efter.

FC Nordsjælland møder i sidste runde netop Sønderjyske, mens Viborg FF møder de danske mestre fra AGF.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

FCN

0 - 0

FCM

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce