Listen af FC Nordsjællands store salg er efterhånden lang.
Bare det sidste halvandet år er spillere som Conrad Harder, Ibrahim Osman, Ernest Nuamah, Adamo Nagalo og Mohamed Diomande røget til store europæiske adresser.
Og i det netop overståede transfervindue skete det igen.
Daniel Svensson, og Lucas Hey blev sendt afsted til henholdsvis Dortmund og Anderlecht, og det kunne meget vel være blevet til flere salg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men FCN sagde nej, og det er cheftræner Jens Fønsskov Olsen fint tilfreds med.
FCN-chefen har i forvejen sagt farvel til næsten et helt hold siden i sommer.
Bold spurgte ham, om han er glad for, at transfervinduet nu er lukket.
- Ja, det er jeg rigtig glad for.
- Når man bliver en klub, der gør tingene, som vi gør, og vi får fortalt de gode historier.
- Man sender nogle spillere afsted, som viser sig, at godt kunne klare sig, så vil vi være interessante.
- Når man mangler noget, så vil man også kigge mod os, og lige nu er der så mange penge i omløb i fodbold, så summerne bliver rigtig høje.
- Og der er også rigtig mange, der er bange for at gå glip af noget. Så handler de måske lidt hurtigere, og det er måske også det, der sker for nogle af vores drenge lige nu.
- Så jeg er tilfreds med, at der ikke kan ske mere lige nu. Nu ved vi, hvad vi har, og det er vi rigtig glade for, lyder det fra FCN-chefen.
Fønsskov Olsen har også sat flere ord på den store udskiftning, som er sket i FCN på det sidste. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga


























