Torsdag skrev et svensk medie, at FC Nordsjælland blot var et lægetjek fra den norske forsvarsspiller Ulrik Yttergård Jenssen, og nu er skiftet så faldet på plads.
FC Nordsjælland meddeler, at man har hentet 21-årige Jenssen i norske Tromsø.
- Jeg er både glad og stolt over at skrive under på kontrakten med FC Nordsjælland. Det er en klub, som producerer mange gode spillere og de har et akademi, som virkelig udvikler nogle dygtige unge spillere, som man giver chancen, siger Jenssen til klubbens hjemmeside.
- Jeg tror, at klubben kan være med til at forsætte min udvikling, og gøre mig til en endnu bedre fodboldspiller. Der har været en utrolig professionel tilgang fra alle de mennesker som jeg har mødt, og deres faciliteter ser meget gode ud.
Jenssen har været halvandet år i Tromsø, som han kom til fra franske Lyon. han er fast mand på det norske U21-landshold.



FC Nordsjælland
Tromsø
Norge Eliteserien




























