2024-12-19 18:55:43

FCN's søsterklub skriver med erfaren midtbanespiller

San Diego FC har skrevet en etårig kontrakt med Aníbal Godoy, der kommer til på en fri transfer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Frank Hjortebjerg blev onsdag præsenteret som assistenttræner i San Diego FC, der har Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen i truppen. 

Men klubben har langt fra alle brikker på plads. Torsdag har FC Nordsjællands søsterklub præsenteret en ny spiller til midtbanen.

På klubbens hjemmeside lyder det, at 34-årige Aníbal Godoy har sat sin underskrift på en etårig kontrakt. 

Han kommer til på en fri transfer, efter han for nylig forlod Nashville.

- Aníbal er en erfaren midtbanespiller med erfaring på højeste niveau, og han tilføjer værdifuld dybde til vores midtbane, lyder det fra San Diegos sportsdirektør, Tyler Heaps, til klubbens hjemmeside.

Klubben oplyser samtidig, at kontrakten har to klausuler, der gør det muligt at forlænge med henholdsvis én og to sæsoner.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce