1. Division -FCR-træner: Har været gode til at holde fokus
Foto: Ole Walldo, FC Roskilde
2016-10-24 19:49:43
Foto: Ole Walldo, FC Roskilde

FCR-træner: Har været gode til at holde fokus

FC Roskilde-træner Rasmus Monnerup mener, at man har været gode til at holde fokus på hver enkelt kamp, og det lønner sig nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Roskilde snuppede i weekenden en 2-1-sejr på udebane mod Skive, og den sejr betyder, at sjællænderne nu indtager tredjepladsen i 1. division. Men ifølge træner Rasmus Monnerup skal man ikke kigge for meget på tabellen.

- Det ser rigtig fint ud i tabellen, men det er vigtigt, at vi stadig holder fokus. Det er meget sjovt at kigge på tabellen i løbet af ugen, men man skal også passe på. Hvis vi begynder at tilrettelægge alt efter, om vi vinder eller taber i weekenden, så når vi ikke særlig langt, siger han til klubbens YouTube-kanal.

- Men vi har været gode til at holde fokus, og det er det, der lønner sig nu, siger han.

Onsdag skal Roskilde op imod FC Fredericia i DBU Pokalen, og her kommer fokus til at ligge på i hvert fald et par ting.

- Den kommer på et godt tidspunkt mod et godt hold. Vi har dem også på søndag, så det bliver lidt tricky i forhold til, hvor meget vi skal vise. Men vi har en masse spillere, der skal have noget kamptræning, og det får de. Men vi skal videre i pokalturneringen,  siger han.

Onsdagens pokalkamp mellem FC Fredericia og FC Roskilde spilles i Roskilde klokken 19.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce