


Juventus må være glade for Randal Kolo Muani.
I sin debut scorede franskmanden en enkelt pind. I seneste Serie A-runde blev det til to mål, og fredag aften scorede han igen for Juventus. Og igen var han på pletten to gange i opgøret mod Como.
Det var angriberen, der åbnede ballet, da han efter lidt over en halv times spil bankede bolden i mål.
Han drev selv bolden ind i Como-feltet, tog et par flotte træk og huggede så til bolden få meter fra mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Værterne svarede igen kort før pausefløjt, da Assane Diao gjorde det til 1-1.
Den stilling så egentlig ud til at holde hele vejen, men et minut før tid gav Randal Kolo Muani igen Juventus-fansene grund til at juble.
Denne gang havde han ingen problemer med at forvandle et straffespark til en scoring, og dermed sikrede han sejren til Juventus.
2-1-resultatet betyder, at Juventus nu ligger nummer fire i Serie A, mens Como er nummer 15.

Juventus
Como
Serie A



























