Efter 413 kampe i La Liga er det nu officielt slut for 36-årige Fernando Navarro, der fredag endelig har bekræftet sit karrierestop.
Den spanske forsvarsspiller slog som ung igennem hos FC Barcelona, som han nåede at spille 35 kampe for, men han huskes nok bedst for sine år hos Sevilla, som han tørnede ud for fra 2008 til 2015. De sidste tre år har han brugt i Deportivo La Coruna.
Han nåede desuden at repræsentere det spanske landshold to gange - heraf den ene ved EM-slutrunden i 2008, hvor han derved var med til vinde guld med Spanien.

































