1. Division -Fetai ophæver i Roskilde - vil til udlandet
Foto: FC Roskilde
2016-09-01 14:13:30
Foto: FC Roskilde

Fetai ophæver i Roskilde - vil til udlandet

FC Roskilde og Bajram Fetai er blevet enige om at ophæve samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bajram Fetai har fået sin kontrakt ophævet med 1. divisionsklubben FC Roskilde, fordi han gerne vil forøsge at komme til udlandet og spille fodbold igen. 

Manager i FC Roskilde Anders Theil siger følgende om ophævelsen af kontrakten.

- Bajrams kvaliteter på banen kender vi. Bajram er meget professionel, og det har haft en meget tydelig og positiv effekt på miljøet i klubben, siger Anders Theil til klubbens hjemmeside og fortsætter.

- Selvfølgelig mest omkring divisionsholdet, men han har bestemt også sat sine aftryk på ungdomsholdene, når de trænede i fitnessrummet, hvor Bajram altid var - både før og efter træning. Vi håber alle, at Bajram finder det eventyr, han søger, siger manageren.

Bajram Fetai har selv følgende kommentar til tingene.

- Jeg vil gerne takke alle omkring Roskilde for fantastiske to år, hvor jeg har haft med fantastiske mennesker at gøre, med nogle gode menneskelige værdier, jeg ønsker holdet og klubben det bedste i fremtiden, siger han på klubbens hjemmeside og sender store takke til medspillere, fans og trænere.

- Og til allersidst vil jeg gerne takke FC Roskilde for at gå med til mit ønske om at prøve at se, om et udlandseventyr kunne være muligt igen, siger han.

Bajram Fetais kontrakt blev ophævet inden transfervinduets lukning i går, og det giver ham altså mulighed for at finde en ny klub.

Den 30-årige angriber har tidligere spillet i tyrkiske Denizlispor og skotske Rangers, hvorfra han også har været udlejet til Inverness.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce