2021-11-04 23:21:32

Feyenoord besejrede Union i regnvåde Berlin

Feyenoord skulle bruge hjælp fra en smattet bane for at slå Union Berlin med 2-1 på Olympiastadion. Hjemmeholdet blev reduceret til ni mand helt til sidst i kampen efter urutineret adfærd.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 4. runde

FT

UBE

1 - 2

FEY

15'
01
Luis Sinisterra
Mål
41'
11
Christopher Trimmel
Mål
72'
12
Cyriel Dessers
Mål
87'
12
Christopher Trimmel
To gule kort
88'
12
Cedric Teuchert
Rødt kort

Frederik Rønnow sad på bænken, da Union Berlin torsdag aften skulle forsøge at hente en sejr hjemme mod Union Berlin i Conference Leagues Gruppe E.

Kampen blev spillet på Olympiastadion, som agerede kulisse, da Unions Stadion An der Alten Försterei ikke har den fornødne størrelse.

Da der var spillet et kvarter, punkterede Feyenoord de første ambitioner for hjemmeholdet, da Luis Sinisterra udnyttede riposten fra Brian Linssens stolpeskud, og gjorde det til 1-0 for gæsterne.

Den føring varede det meste af halvlegen, men fem minutter før pausefløjtet bragte Christopher Trimmel Union Berlin tilbage i opgøret.

En bold havnede hos kaptajnen lidt tilfældigt og fra 20 meter afstand, bragede Trimmel bolden i det fjerne hjørne til pausestillingen 1-1.

Udligningen gav Union Berlin en livline, men det var ikke noget der holdt til slutfløjtet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Feyenoord besejrede Union i regnvåde Berlin
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter 72 minutters spil bragte Cyriel Dessers gæsterne fra Feyenoord foran med 2-1, og Frederik Rønnow må have ærgret sig ekstra over den scoring.

Andreas Luthe i Union Berlin-målet snublede på det smattede græstæppe, da han blev snydt af den øsende regn i den tyske hovedstad, og dermed var det ingen sag for Dessers at lægge bolden fladt i mål bag den liggende målmand.

To urutinerede røde kort til sidst

Målet frustrerede øjensynligt Berlin-mandskabet, der mod kampens slutning så to røde kort.

Først var det manden bag føringsmålet, kaptajn Cristopher Trimmel, der blev frustreret over et fejldømt indkast, og tyrede bolden i jorden, hvilket dommer Daniel Stefanski takserede til en advarsel nummer to.

Minuttet efter blev fiaskoen total for hjemmeholdet, da Cedric Teuchert valgte at sparke ud efter Feyenoords Tyrell Malacia, og derfor blev vist et direkte rødt kort, hvilket udviste Trimmel kunne se ud af øjenkrogen mens han forlod banen.

Det betød også, at Feyenoord kunne trække sig sejrrigt fra opgøret, og nu indtager førstepladsen i Gruppe E med 10 point. Union Berlin ligger sidst med tre point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 4. runde

FT

UBE

1 - 2

FEY

15'
01
Luis Sinisterra
Mål
41'
11
Christopher Trimmel
Mål
72'
12
Cyriel Dessers
Mål
87'
12
Christopher Trimmel
To gule kort
88'
12
Cedric Teuchert
Rødt kort
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce