Æresdivisionen -Feyenoord henter konkurrents topscorer
2020-07-06 17:39:15
Foto: Getty Images

Feyenoord henter konkurrents topscorer

Feyenoord har forstærket deres offensiv frem mod den kommende sæson, hvor Vitesses topscorer, Bryan Linssen, kommer til. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den hollandske Æresdivsionen kom aldrig i gang igen efter coronapausen. 

Det betød, at Feyenoord og danske Nicolai Jørgensen forblev på den tredjeplads, de indtog inden spillet blev stoppet. 

I et forsøg på at komme tættere på Ajax og AZ Alkmaar i den kommende sæson har klubben været på rov hos en af konkurrenterne. 

I Vitesse har de nemlig i den forgangne sæson haft en utrolig målfarlig fløjspiller i form af Bryan Linssen, der med sine 14 mål i Æresdivisionen blot var en enkelt scoring efter Feyenoords Steven Berghuis, der nettede flest gange. 

I den kommende sæson bliver de to holdkammerater, da Linssen skifter til Feyenood på en fri transfer. 

Hos Feyenoord er danske Frank Arnesen sportsdirektør, og han glæder sig over Linssens ankomst. 

- Det er ingen hemmelighed, at vi har været interesseret i Bryan i noget tid. Hans måde at spille på, hans drive og hans udtryk passer Feyenoord rigtigt godt, siger Arnesen til klubbens hjemmeside. 

 

 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce