International -FIFA-boss er imod udelukkelse af Rusland og Israel
Foto: Stephanie Scarbrough/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-02-02 18:51:23
Foto: Stephanie Scarbrough/Reuters/Ritzau Scanpix

FIFA-boss er imod udelukkelse af Rusland og Israel

FIFA-præsident Gianni Infantino vil have Rusland tilbage i varmen, og han er desuden imod en udelukkelse af Israel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rusland har været udelukket fra FIFA-turneringer, siden landet invaderede Ukraine i februar 2022, men det kan ændre sig snart.

I hvert fald åbner FIFA-præsident Gianni Infantino for at lukke Rusland ind i varmen igen, og det sker i et større interview med Sky Sports.

- Det er vi nødt til, siger Infantino, da han bliver spurgt, om han vil undersøge muligheden for at ophæve Ruslands udelukkelse.

- Helt sikkert. For dette forbud har ikke opnået noget, det har blot skabt mere frustration og had, siger han videre.

Infantino siger videre, at han tror, at 'det vil hjælpe, hvis drenge og piger fra Rusland får lov at spille fodboldkampe i Europa'.

Derudover kalder han ifølge Sky Sports en eventuel udelukkelse af Israel for 'et nederlag', og han understreger, at han ikke er fortaler for boykot af nogen nation.

- Man bør faktisk aldrig udelukke et land fra at spille fodbold på grund af deres politiske lederes handlinger.

- I en splittet verden, i vores aggressive verden mener jeg, at vi har brug for, at folk kan komme og mødes omkring passionen for fodbold, siger Infantino videre.

Gianni Infantino udtalte for knap et år siden, at han snart håbede at se Rusland tilbage i varmen.

I december oplyste FIFA, at man i 2026 ville afholde en ny U15-turnering, som ville være åben for alle fodboldforbund, inklusiv Rusland.

En beslutning, der vækkede undren i DBU. Læs mere om det her.

Annonce
Annonce

Denne artikel kan ikke kommenteres

Annonce