2026-08-09 07:57:33

FIFA slår tilbage: Koordineret kampagne rettet mod Infantino

FIFA mener, at der lige nu 'er en koordineret og vedvarende indsats fra visse sider for at undergrave FIFA og organisationens præsident'. Det vil de ikke finde sig i. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der har været stormvejr om FIFA-præsident Gianni Infantino på det seneste. 

En privat investeringsplan af VM, der sidenhen er blevet skrottet, var for alvor startskuddet til uroen omkring Infantino. 

UEFA har været meget tydelige i deres kritik og udtalt, at tilliden til Infantino er væk. Den holdning har blandt andet DBU bakket op om. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -FIFA slår tilbage: Koordineret kampagne rettet mod Infantino
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix

Nu har FIFA tilsyneladende fået nok. På X slår forbundet tilbage mod flere ting. 

- Det bliver stadig mere tydeligt, at der er en koordineret og vedvarende indsats fra visse sider for at undergrave FIFA og organisationens præsident. 

- De, der ikke har opbakning fra FIFA's medlemsforbund, bør ikke forsøge at opnå det gennem anklager, antydninger eller misinformation, som de ikke kan opnå gennem FIFA's etablerede demokratiske processer.

- Den seneste mediedækning har indeholdt udokumenterede påstande og beviseligt falske oplysninger om FIFA og organisationens præsident. 

- Spekulationer og antydninger bør ikke fremstilles som fakta, og en gentagelse gør ikke en påstand sand, skriver de blandt andet. 

I den længere udmelding kommer FIFA aldrig ind på, hvilke spekulationer og antydninger de mener, der har været usande. 

Til gengæld understreger de, at de hilser kritisk dækning velkommen. 

- FIFA hilser legitim kritisk granskning velkommen. 

- Men kritisk granskning er ikke en tilladelse til at fordreje fakta, viderebringe udokumenterede anklager eller skabe afledningsmanøvrer, der har til formål at undergrave fremskridt.

- Når mediedækningen er upræcis eller vildledende, vil FIFA imødegå den direkte og markant.

Herunder kan du læse hele udtalelsen fra FIFA. 

Podcast Cover

Superliga-transfernes pokerspil

Ugens Suppe | Afsnit 4

Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil. 

Læs mere
-54:27

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce