Fighteren tager værdierne med på banen

På bold.dk elsker vi Superligaen, og julekalenderen i år handler derfor om de spillere, som siden indførelsen af Superligaen i 1992 har spillet flest kampe i landets bedste række.

Vi har talt med de 25 spillere, som har flest optrædener i Superligaen, og der er massevis af gode historier i de mange tusinde kampe, som de 25 aktører har spillet.

Bag låge nummer 19 finder vi Mikkel Thygesen, der frister en tilværelse hos FC Roskilde i 1. division, men som også har et hav af Superliga-kampe på cv’et. Det blev til 323 optrædener i den bedste danske række for Thygesen, som startede karrieren på Vestegnen og siden i Frem.

- Jeg er fra Greve og startede der, inden jeg rykkede til Brøndby. Da jeg rykkede op som juniorspiller, kom der en ordentlig håndfuld spillere som Thomas Kahlenberg, Michael Krohn-Dehli og Jonas Kamper, som senere blev store profiler.

- Der var ikke rigtig plads til mig, så jeg rykkede til Frem, hvor muligheden for at komme til at spille på førsteholdet var lidt større, forklarer Thygesen om sine unge år i fodboldens verden.

Fantastisk tid i Frem
I 2003 debuterede en ung Mikkel Thygesen for Frem i en udekamp mod Vejle og herefter fulgte en tid, hvor midtbanespilleren udviklede sig meget i en klub, hvor han elskede at være.

- Frem var en klub, der var under opbygning, da jeg kom til som ungdomsspiller. Med tiden udviklede klubben sig og det samme gjorde jeg.

- Det var en fantastisk jeg. Jeg rykkede op på førsteholdet sammen med fire rigtig gode kammerater, som jeg havde spillet ungdomsfodbold sammen med. Det var en kæmpe hjælp for os alle sammen.

- Samtidig kom jeg op i en trup, hvor der var nogle gode mennesker, og de var gode til at integrere os unge spillere. Thomas Thøgersen kom også hjem fra England, og han var et stort forbillede for os unge. Han lærte os utroligt meget.

- Jeg elskede den tid, jeg havde i Frem. Jeg ville aldrig nogensinde være den foruden.

Erik Rasmussen og Heden kaldte
Frem rykkede ud af Superligaen og efter gode præstationer i den bedste danske række, var der pænt med interesse for Mikkel Thygesen, som havde få måneder tilbage af sin kontrakt. Valget faldt på FC Midtjylland og et skifte blev en realitet.

- Jeg havde en telefonsamtale med Erik Rasmussen. Han solgte mig det bare med det samme. De værdier, jeg kom fra hos Frem, besad Erik også alle sammen. Jeg følte, at det ville være det nemmeste sted at falde ind. Heldigvis fik jeg ret i det.

Men det helt store gennembrud i FC Midtjylland lod vente på sig. Faktisk skulle der en lille omskoling til, før det for alvor tog fart for Mikkel Thygesen på heden.

- Jeg kom ind i en trup, der spillede med i toppen af Superligaen. Det var et helt andet niveau og tempo, end jeg var vant til. Det tog mig alt i alt næsten to år, før jeg fik mit gennembrud.

- Jeg spillede en masse kampe i de to år, men uden at få det helt store gennembrud. Jeg blev slået af på den centrale midtbane af Adigun Salami og Femi Ajilore. De var virkelig på vej frem og var meget talentfulde.

- Erik Rasmussen prøvede mig så af på 10'eren. Så tog det ene det andet, og et halvt år senere var jeg solgt til tysk fodbold.

Jupp Heynckes hentede og var væk en uge senere
Næste skridt i karrieren gik nemlig til udlandet - mere præcist Tyskland og Gladbach i januar 2007. Men først var det faktisk en anden tysk klub, Thygesen troede han ville ende i.

- Der var en anden Bundesliga-klub, der hedder Alemannia Aachen, og de havde kontaktet mig og givet mig en plan for de tre år, de gerne ville skrive kontrakt med mig. I det første halve år skulle jeg vænne mig til tingene, og derefter skulle jeg tage over for en spiller, der var blevet solgt til Bayern München. Det var, hvad jeg vidste, og hvad jeg troede, jeg skulle.

- Lørdag fik jeg så at vide, at Gladbach var interesserede. Søndag tog de op og forhandlede med FC Midtjylland, og om mandagen tog jeg på træningslejr med Gladbach, fortæller Thygesen om de hektiske dage op til skiftet.

- Det gik sindssygt stærkt og måske også lidt for stærkt. Jeg kunne ikke rigtig følge med. Jeg havde så et halvt år i Tyskland, som udviklede mig rigtig meget, både som menneske og som spiller, men sportsligt var det bestemt ikke den store succes for mig.

Da Mikkel Thygesen blev hentet til Gladbach, var cheftræneren Jupp Heynckes, der nu står i spidsen for Bayern München. Men da Thygesen havde været i klubben i blot en uge, var Heynckes fortid. Og det skulle blive endnu værre.

- Lige efter vores træningslejr sagde Jupp Heynckes op. Han havde fået dødstrusler fra fans, gik der rygter om. Han skulle tænke på sin familie også, så det kunne jeg selvfølgelig godt forstå.

- En hollænder ved navn Jos Luhukay tog over. Jeg havde stadig sportsdirektørens opbakning, men så gik der yderligere to uger, og så blev han fyret.

- Tre uger efter jeg var på plads i Gladbach, var både træneren og sportsdirektøren væk. De nytilkomne vidste ikke, hvem jeg var. De kunne ikke mit navn og vidste ikke hvilken position jeg spillede.

Lærerigt ophold og hjem til anførerbindet
Selvom Thygesen oplevede en svær tid i tysk fodbold, ville han ikke være det foruden. Der var også gode oplevelser, ligesom der var masser erfaringer at tage med videre. Han lærte meget.

- Det var en svær tid, men det var også en fed oplevelse, som jeg ikke ville være foruden.

- Det var en verden inden for fodbold, som jeg slet ikke kendte til. Det var den benhårde business-side. Det var glæden ved fodbold, der gav mig lyst til at spille, og det er det stadig i dag. Jeg følte mig meget privilegeret over, at jeg fik lov at spille på nogle store stadions, og jeg spillede sammen med nogle rigtig store navne, blandt andre Oliver Neuville.

- Opholdet var utrolig lærerigt. Men dengang savnede jeg måske en sparringspartner, som havde oplevet lidt af det samme og kunne rådgive mig og sige til mig, at jeg skulle holde hovedet koldt.

- Det tager noget tid at falde til i et andet land, en anden kultur og en anden form for fodbold. Det havde jeg måske ikke tålmodigheden til dengang. Jeg var bange for at blive glemt, så derfor skiftede jeg hurtigt tilbage til FC Midtjylland igen.

Og sådan blev det. Op til sæsonen 2007/2008 vendte Mikkel Thygesen ‘hjem’ til FC Midtjylland. Han skrev under på en fire-årig aftale med Superliga-klubben.

- Dengang var det ligesom at vende hjem. Midtjylland var det, jeg kendte. Det var vante omgivelser og hurtigt og nemt at falde til igen. Der gik heller ikke mere end et halvt år, før jeg blev anfører i en utroligt ung alder. Vi havde en meget ung og talentfuld trup.

- I og med at jeg havde haft den oplevelse i udlandet og havde fået debut på landsholdet, kunne jeg på trods af min unge alder give noget erfaring videre til de yngre spillere.

Anførerbindet sad godt på Thygesens arm, men hovedpersonen selv vil ikke betegne sig som en mand med et naturligt ledergen. Det er noget andet, der er kommet til udtryk, forklarer han.

- Der er mange, der har sagt til mig, at det ser ud til at jeg har det ledergen. Men sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det som et fightergen. Man skal kæmpe for de ting, man gerne vil opnå. Det har jeg gjort hele mit liv og også taget med mig ind på banen.

- Jeg har altid været glad for de ting, jeg har oplevet, og for at fodbold er mit arbejde. Det har smittet positivt af på mange mennesker, så det er måske på den måde, folk føler at jeg har lederegenskaber.

Mikkel Thygesen har altid taget sine værdier med sig på banen. Det har man kunnet se i hans spil og har gjort, at han har vundet mange fanhjerter i de klubber, han har spillet i.

- Det hårdeste jeg har prøvet i mit liv
Mikkel Thygesen spillede sin kontrakt færdig i FC Midtjylland, men så var det på tide at finde nye græsgange. Det var blevet tid til at vende hjem til Vestegnen. Den nu 26-årige Thygesen skiftede til Brøndby IF.

- Det var bogstaveligt talt at vende hjem. Jeg er opvokset i Greve, og der var det Brøndby man fulgte og holdt med. At træde ind på Brøndby Stadion var virkelig, virkelig en fed oplevelse for mig. Sådan var det alle de gange, jeg trådte ind og bar Brøndby-logoet. Det var sgu noget helt specielt for mig.

Men tiden i Brøndby blev også vanskelig på flere måder. Først dansede holdet på randen af nedrykning og klubben på randen af konkurs, og det var det hårdeste, Thygesen havde oplevet, forklarer han.

- Det var det hårdeste jeg har prøvet i mit liv, både som fodboldspiller og som menneske. Ikke nok med at der var en sportslig nedtur, så var klubben også ved at gå konkurs. Jeg sad i et forhandlingsudvalg og forhandlede med ledelsen omkring hvordan man kunne hjælpe klubben bedst muligt økonomisk og sportsligt.

- Det stod på i tre-fire dage, inden vi fandt en super god løsning for både spillere, administration og ledelse.

- Det var ikke kun hårdt for mig selv, det var også hårdt for de mennesker, jeg kender, som har Brøndby nært. Når man er en hovedperson midt i det hele, er der mange, der stiller spørgsmål. Man vil gerne svare alle og sørge for, at alle er glade og ved, hvad der foregår, men lige i den periode handlede det mest om at få styr på sig selv, så vi forhåbentlig kunne hjælpe inde på banen.

Fansene tog presset af
Det er da også en kamp for Brøndby, der for Thygesen står som det tydeligste minde af de 323 han har spillet.

- Det var uden tvivl Horsens-kampen. Vi spillede om direkte nedrykning. Det er den vildeste kamp, jeg nogensinde har været en del af.

- Bare al den hype, der var i ugen op til kampen. Det var en helt speciel oplevelse, og der var en masse følelser involveret, som er svære at beskrive.

Der var stort pres på Brøndby op til kampen i Horsens. Et nederlag ville betyde nedrykning til 1. division og for rigtig mange danskere, var det ganske utænkeligt med en Superliga uden Brøndby. Klubben har mange fans, men netop fansene var med til at tage brodden af presset af, husker Thygesen.

- Faktisk var vores fans med til at fjerne det pres fra os. I den periode, hvor vi klarede os rigtig dårligt og ikke leverede sportsligt, bakkede de os op. De sørgede for, at vi ikke følte os under decideret pres. Fansene kunne også godt se, at vi stod i en svær position.

- Når man mødte folk på gaden, var de altid glade, smilende og sagde: “I skal nok klare den! Vi støtter jer uanset hvad, der kommer til at ske.” Det var med til at hjælpe os på vej.

Brøndby overlevede altså som bekendt, og der begyndte at blæse nye, positive vinde over klubben. Mikkel Thygesen var en del af det, indtil en overrevet akillessene satte en stopper for det.

- Det påvirkede mig ekstremt meget. Da jeg fik skaden, var klubben i en rivende udvikling. Vi klarede skærene og overlevede i Superligaen og økonomisk. Siden fik klubben et økonomisk boost, og der kom nogle store profiler som Thomas Kahlenberg, Daniel Agger og Johan Elmander til.

- Men så fik jeg min skade, og det er klart, at klubben kiggede efter en erstatning, da jeg skulle være ude så længe. Det var ekstremt svært at kæmpe sig tilbage på holdet, men jeg gav det virkelig en chance, for jeg havde også tidligere udtalt, at hvis jeg kunne, ville jeg slutte karrieren i Brøndby.

- På en træningslejr i Portugal tog Per Rud fat i mig. Han fortalte mig, at han synes jeg skulle skifte. Jeg sagde, at jeg i bund og grund gerne ville blive og kæmpe for min chance, men at hvis det var i klubbens interesse, at der blev plads til at få nogle nye ind, så ville vi selvfølgelig arbejde ud fra det.

- Samme aften rejste jeg så til Tyrkiet og stødte til Hobro og deres træningslejr. Det tog seks-otte timer, og så var den aftale lavet.

Fandt lykken i Roskilde
Thygesen var i Hobro i en halv sæson, som også var kontraktens længde, inden Randers FC meldte sig på banen. Et skifte kom på plads, men det blev ikke lykken for Thygesen i Kronjylland.

- Jeg var bestemt ikke glad, da jeg var i Randers. Hverken sportsligt eller menneskeligt var det et godt match.

Derfor var Thygesen heller ikke i tvivl, da FC Roskilde meldte sig på banen senere på sommeren. Der var et spændende setup og en mulighed for at vende tilbage til rødderne. Lykken var fundet igen, og det er noget af det vigtigste, han har lært i sin karriere.

- Jeg har virkelig fundet ud af, at hvis man ikke er glad, hvor man er, skal man forsøge at finde nye græsgange og finde lykken et andet sted.

- Da muligheden i Roskilde kom, var det lykken for mig. Min kone og jeg ventede barn, så at komme hjem til familie og venner, samt et spændende setup i Roskilde, var det helt rigtige.

Mikkel Thygesen er i dag 33 år gammel og er stadig aktiv for FC Roskilde i 1. division, som han har kontrakt med til sommeren 2018. Thygesens cv tæller også tre kampe for det danske A-landshold.

bold@bold.dk