2021-05-11 13:28:02

Finnbogason: Har spillet min sidste kamp i DK

Kjartan Finnbogason har – siger han – spillet sin sidste kamp i Danmark, efter han tirsdag har fået ophævet sin aftale med Esbjerg fB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

192 kampe i dansk fodbold er det blevet til for Kjartan Finnbogason, og hvis man skal tro den 34-årige islænding, så spillede han mandag sin sidste kamp i Danmark, da Esbjerg fB glippede oprykningen til 3F Superligaen mod Fredericia.

Tirsdag har Finnbogason og Esbjerg nemlig ophævet sin aftale før tid, så Finnbogason har mulighed for at jagte et skifte til en islandsk klub.

Den sang har man hørt før fra Kjartan Finnbogason, da han i januar ophævede med AC Horsens med begrundelsen, at han ville hjem til Island, men kort efter blev han så noget overraskende præsenteret på en halvårig aftale i Esbjerg fB.

Men denne gang skulle den holde stik, siger Kjartan Finnbogason, der tirsdag er i København, inden han rejser hjem til Island.

Det fortæller han til bold.dk.

Er det så endelig et farvel til dansk fodbold denne gang?

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Finnbogason: Har spillet min sidste kamp i DK
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Nej, det kan godt være, jeg laver en lille snu en igen, siger han med et grin og fortsætter så:

- Ej, det var min sidste kamp i Danmark mandag, og det vidste jeg inden kampen, så det var en underlig følelse, men sådan er det. Jeg bliver ikke yngre, og jeg er glad for min tid i Danmark.

Kjartan fortalte i forbindelse med skiftet til Esbjerg fB, at planen var at vende tilbage til Island efter sæsonen, men da oprykningen glippede blev den plan skubbet en anelse frem.

- Efter kampen i Silkeborg talte jeg med Jimmi (Nagel Jakobsen, sportschef, red.) og Olafur (Kristjansson, cheftræner, red.), da der var lang vej til at nå målsætningen om oprykning. Transfervinduet på Island lukker i morgen (onsdag, red.), så jeg ville høre dem om, hvad planen var for resten af sæsonen, nu hvor der ikke var meget at spille om.

- Det kunne være, de ville bruge dem, der skulle spille næste år, og så blev vi enige om at ophæve, så jeg kan følge planen om at komme tilbage til Island, hvor min familie og børn er. Så det var en fin løsning, men selvfølgelig en sindssygt skuffende afslutning på min tid i Esbjerg, siger han.

Det lugter af et skifte til KR Reykyavik

34-årige Finnbogason har i karrierens løb tørnet ud for KR Reykjavik i to omgange, hvor det er blevet til tre mesterskaber og tre pokaltitler.

I løbet af de seneste måneder er Finnbogason blevet kædet heftigt sammen med et kommende skifte til KR Reykjavik, og noget kan tyde på, at barndomsklubben bliver Finnbogasons kommende arbejdsgiver.

Skal du hjem at spille for KR Reykjavik nu?

- Det ved jeg ikke. Nu er jeg sådan set fri og kan snakke med alle klubber. Men det er klart, det er min barndomsklub og min klub på Island, så jeg regner med at spille for dem. Men intet er på plads endnu.

Så lugter det vist lidt af et skifte til KR?

- Nu har jeg efterhånden prøvet så mange ting og tingene ændrer sig så hurtigt i fodbold, så jeg kan ikke sige andet, end at det er min klub på Island og jeg kunne ikke forestille mig at spille for andre klubber deroppe, siger han og tilføjer:

- Men det bliver sjovt at komme op og spille igen, men jeg kommer også til at savne Danmark, det er helt klart.

Finnbogason har masser af mod på mere fodbold.

- Jeg er i sindssygt god form, har det godt, elsker at spille fodbold og lave mål, så jeg håber selvfølgelig, at jeg kan blive ved med det. Det er lidt ærgerligt, jeg først er begyndt at sætte pris på det nu, men det betyder, at jeg helt sikkert ikke er færdig, for jeg er heldig.

Hvor længe har du i dig?

- Jeg føler, at jeg har to gode år i mig, som jeg har det nu. Men jeg er ikke nogen Zlatan Ibrahimovic.

Finnbogason har i dansk fodbold spillet for AC Horsens, Vejle og Esbjerg fB.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce