Tilbage i december afviste Fiorentinas anfører Gonzalo Rodriguez at forlænge kontrakten med Serie A-klubben. Nu står det klart, at han forlader klubben, når kontrakten udløber efter sæsonen.
- Jeg takker alle for fem smukke år sammen. Jeg vil altid være en Fiorentina-fan. Det handler ikke om penge, og jeg er skuffet over, hvordan Fiorentina gjorde tingene, siger Rodriguez ifølge Football Italia.
- Den eneste gang, hvor de snakkede med min agent, var da jeg bad dem om det. Ellers havde de måske ikke gjort det, siger argentineren, der endnu ikke ved, hvor karrieren skal fortsætte.
Nu 33-årige Rodriguez kom til klubben fra Villarreal i sommeren 2012 og har spillet 202 kampe for klubben. Han kan sige farvel til Fiorentinas fans på søndag, når Pescara kommer på besøg i sæsonens sidste kamp.


Fiorentina
Serie A































