Danmark -Flest peger på Kolding og Middelfart
Foto: Kolding IF
2019-03-08 10:25:38
Foto: Kolding IF

Flest peger på Kolding og Middelfart

bold.dk har foretaget en rundspørge i 2. division, og her peger de fleste på Kolding og Middelfart som de to oprykkere til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OBS: Artiklen er en genpublicering og er første gang udgivet 26/12-18 - altså inden flere klubbers oprustning i vinteren.

Kolding IF og Middelfart Boldklub står med en billet til 1. division til sommer.

Det vurderer aktørerne i 2. division i hvert fald efter en halvsæson, hvor de to hold topper hver deres pulje.

I bold.dks rundspørge får Kolding således hele 18 stemmer fra kollegerne, mens 13 har peget på Middelfart som den ene oprykker. Skive følger efter med syv stemmer, mens tre har peget på Brønshøj.

- Jeg tror, Kolding rykker op, for de har et godt hold og en spillestil, der passer godt ind i 2. division. De er meget kyniske og bringer mange spillere i boksen, siger Dalums Frederik Humlegaard til bold.dk og suppleres af Slagelses Christoffer Thrane:

- Jeg tror faktisk meget på Middelfart. Jeg synes, det er et godt hold. De har nogle gode spillere, og så er de utrolig svære at spille imod. De står godt på banen og har en god defensiv, siger Thrane.

Kolding og Middelfart tror på sig selv
I både Kolding og Middelfart tror man da også meget på egne evner - og begge klubber tør godt tage favoritværdigheden på sig.

- Jeg er nødt til at tro på, at vi selv er én af oprykkerne. Vi ligger lunt i svinget nu ved vinterpausen, og vi spiller godt, så det tror jeg helt sikkert på, siger Middelfarts Casper Johansen og suppleres af Koldings Kristian Kirkegaard:

- Jeg skal tro og håbe på, at vi selv er stærke nok til at ende mellem de to første. Uden at kende styrkeforholdet i den anden gruppe ser det ud til, at Middelfart er ved at skille sig lidt ud. De har store kvaliteter, lyder det fra Kirkegaard.

AB og Brønshøj vil være med
Både AB og Brønshøj har peget på sig selv som den ene oprykker, men kollegerne i 2. division er ikke helt enige.

AB har således blot fået én stemme udover deres egen, mens Brønshøj har fået to stemmer foruden deres egen.

- Jeg tror, at vi selv tager den ene oprykningsplads. Jeg tror, vi får styr på det mentale i løbet af foråret, og så bliver vi svære at spille imod, siger AB's Nichlas Rohde.

Brønshøj-anfører Jamil Fearrington tror også på et stærkt forår for Hvepsene.

- Vi er stadig ikke helt tilfredse, for vi har meget mere i os, end vi har vist. Vi har nogle folk ude, der kan byde ind med rigtig meget, og som forhåbentlig er tilbage til foråret. Lur mig, om der ikke også kommer et par nye ansigter inden opstarten, siger Fearrington.

Forårssæsonen i 2. division sparkes i gang i aften, hvor Skive møder Ringkøbing.

sara@bold.dk

Annonce
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce