


Tirsdag aften vendte Champions League tilbage, da sæsonens kvartfinaler stod for døren. I Manchester tørnede hjemmeholdet fra City sammen med Dortmund på Etihad Stadium
Her var værterne storfavoritter, da de stod overfor et tysk mandskab i krise. Dortmund er nemlig inde i en dårlige stime i Bundesligaen, hvor de lige nu ikke kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.
Det ville være en stor katastrofe for tyskerne, og derfor havde de brug for en succesoplevelse i Manchester. Cheftræner Edin Terzic havde dog ikke valgt at starte med Thomas Delaney på banen, og derfor måtte danskeren indlede kampen ude på bænken.
Gæsterne fik dog den værst tænkelig start på opgøret, da Manchester City formåede at komme foran med 1-0 efter 19 minutter.
Her lavede Emre Can en kæmpe fejl, da han spillede bolden direkte ind i fødderne på en City-spiller, og så gik det stærkt. Kevin de Bruyne satte nemlig fart på i en omstilling, hvor han selv formåede at sætte sidste fod på bolden og sende den ind i netmaskerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et flot mål af englænderne, som i den grad straffede tyskernes fejl. Det var dog lige ved at gå galt igen ti minutter senere, da Can endnu en gang dummede sig. Eller det troede man i hvert fald.
Tyskeren begik nemlig et straffespark, men tv-billederne viste, at han på ingen måde ramte City-spilleren, og derfor valgte dommeren efter et VAR-tjek at underkende kendelsen.
Dortmund var dog også tæt på en udligning, da Jude Bellingham formåede at få bolden forbi Ederson nede i City-målet. Dommeren mente dog, at Bellingham havde begået et frispark til stor forundring for Dortmund-spillerne.
Lige ved og næsten for Dortmund
I anden halvleg jagtede gæsterne fra Dortmund den vigtige udligning, men de var ikke den store trussel. Erling Haaland var endda til tider direkte usynlig, og det var et kæmpe problem for tyskerne.
Det var derfor fortsat hjemmeholdet, som var farligst, da de i flere omgange kunne have udbygget deres føring, men Marwin Hitz holdt Dortmund inde i opgøret med flere store redninger.
Ti minutter før tid blev danske Delaney så smidt på banen, og få minutter senere fik Dortmund så den vigtige udligning.
Her formåede gæsterne nemlig at sammensætte nogle flotte kombinationer, hvor Haaland sendte bolden i dybden til Marco Reus, som sparkede bolden ind i netmaskerne.
Stillingen var nu 1-1, som var et perfekt resultat for Dortmund, og derfor var det nu Manchester City, der var jagt i slutfasen.
Og hjemmeholdet formåede også at komme foran i de døende minutter, da De Bruyne, Ilkay Gündogan og Phil Foden samarbejde flot, hvor sidstnævnte sikkert bragte Manchester City foran med 2-1 i dommerens overtid.
Det endte også med at blive kampens sidste scoring, og dermed tager Manchester City en 2-1-føring med sig til returopgøret i Dortmund.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Dortmund
Champions League
























