

BK Häcken er kommet flyvende fra start i den svenske Allsvenskan i denne sæson.
I sidste sæson var Häcken bundhold, men efter 12 spillerunder fører mandskabet den svenske liga med et enkelt point ned til Djurgården.
Søndag spillede Häcken uafgjort hjemme mod Elfsborg, og det resultat skuffer danske Kristoffer Lund, fortæller han til klubbens hjemmeside.
- Jeg er ikke tilfreds med 1-1. Et point er bedre end at tabe, men vi har ambitioner om at vinde hver kamp. Når du er på førstepladsen, vil du fortsætte med at vinde kampe. Vi var gode offensivt men fik vi ikke chancerne og tabte to point, siger danskeren.
- Elfsborg gjorde det godt, men jeg synes, vi var bedre og fortjente tre point.
På trods af førstepladsen hævder Lund, at fokus stadig er på den næste kamp.
- Det er godt, men vi har kun spillet tolv kampe. Der er mange kampe tilbage. Førstepladsen betyder ikke rigtig noget lige nu. Vi tager det kamp for kamp og vil gerne vinde hver gang.
Efter 12 spillerunder har Häcken samlet 25 point, det er et enkelt point mere end Djurgården, som på andenpladsen har spillet en kamp mere end Häcken. Udover Kristoffer Lund er også danske Mikkel Rygaard en del af Häcken-truppen.


Elfsborg
BK Häcken
Allsvenskan

























